Referencer
Vi har ofte længerevarende kundeforhold, selv på de mindre opgaver, og leverer tit en sekvens af opgaver eller projekter hos samme kunde. Det er absolut en ambition, at kunderne ønsker at se os igen. Se også kundernes anbefalinger.
Hos Energimidt har vi gennem godt fire år gennemført mere end ti agile projekter. I processen har vi optimeret Agile og nået et ganske højt niveau for Agile. Vi har været i stand til at møde forretningen mere og mere kvalificeret i forståelsen af deres behov, og har kunnet lave leverancer med stadig højere frekvens. Vi har kørt projekterne on-location hos Energimidt med Energimidts egne teams på op til 20 mand. Vi har arbejdet med både Scrum og Kanban og brugt Jira og Conflucence i vid udstrækning.
Hos MobileThink har vi gennem et år indført Agile i R&D-afdelingen, i Projektafdelingen og Driftsafdelingen og trimmet processen i Terminalafdelingen, hvor man allerede arbejdede flow-baseret. Der har været meget forskellige behov i afdelingerne, og vi har benyttet både Scrum og Kanban og arbejdet intensivt med tavler og tools. Fælles har været, at Agile er blevet godt forankret, og der er blevet arbejdet med Agile på alle niveauer fra medarbejdere til salg og ledelse.
Vi har holdt en række foredrag i Prosa omkring Agile Software Development baseret på Scrum, Lean, Kanban og XP.
I den kommende tid vil vi igen holde foredrag i Prosa, denne gang om Agile Assessment og Agile Transition.
Hos DSI Next (tidligere Frontdata) har vi indført Agile i IT-udviklingsafdelingen. Her er blevet arbejdet med meget disciplineret Scrum. I processen har vi sammen med Frontdata kørt succesfulde projekter med Suzlon og Medialogic.
I NoZebra har vi lavet workshops for udviklere, projektledere, salg og ledelse og lavet agile coaching for projektlederne. NoZebra blev selvkørende med agile efter ganske få møder (reflektion og planlægning), og arbejder i dag med adskillige velkørende scrumteams.
Sammen med SoftFrontier har vi kørt et mobilprojekt for iBill, hvor deres platform til mobil fakturering blev etableret.
Vi har holdt foredrag om Agile på Alexandra Instituttet, hvor de agile metoder og det agile mindset blev diskuteret.
Hos Vertica har vi sammen med ledelse og projektledelse gennemgået og observeret de eksisterende processer og praktikker (agile assessment). Efterfølgende kunne vi foreslå en række tiltag for at blive endnu bedre på Agile, som Vertica efterfølgende selv arbejdede videre med (agile transition).
Hos Oberthur Technologies har vi afholdt en Agile Introduction Workshop, hvor vi introducerede Scrum, Lean, Kanban, XP, Agile Mindset, Agile Estimating & Planning, Agile Retrospectives og i processen brugte værktøjerne i en dyst mellem teams på udvikling i Lego Mindstorms robotter.
Vi har holdt eftermiddagsmøde i CSC, hvor Agile Introduction og mulighederne for at lægge Agile ind i CSCs dagligdag blev diskuteret.