Er Lean Lækkert
Lean (slank) Software Development er en agile (smidig) metodologi. Det bliver ikke mere katteagtigt. Men det er en ofte misforstået størrelse.
Lean handler ikke om at skære stillinger væk. Det handler om at lave selvkørende, handlekraftige teams, som arbejder fokuseret med det, som er vigtigt, og ikke spilder tid og ressourcer på bureaukrati, task switching, ufærdigt arbejde eller features, som ikke er nødvendige. Man holder bevidst mulighederne åbne ved bl.a. ikke at tage utidige, begrænsende beslutninger. Man påtager sig opgaver i stedet for at blive dem pålagt, man arbejder aktivt med vidensdeling og læring, og man arbejder solidarisk for at hele den proces, som man indgår i, kører smidigt.
Lean er lækkert, men det kan være svært at få "fingrene i det". Læg Lean Thinking til Scrum Processes, og så er du godt på vej. Jeg anbefaler varmt Mary Poppendiecks bøger om Lean Software Development.